Smidts Forandringsterapi

Ønsker du en forandring inde i dig selv?

Forandringsterapi

Har du brug for hjælp til en forandring?

Hvad er Forandringsterapi?

Ja, hvad er det egentlig jeg kan forandre eller hjælpe dig med at forandre… Det er ikke håret, –  måske er det en gammel vane.

Er du bevidst om dine vaner og adfærds og tankemønstre? – og hvad er vaner og adfærdsmønstre egentlig?

Dine vaner og tankemønstre, er din adfærd, og hvad betyder de for dit liv og hverdag? Er de gode for dig, gør de noget godt for dig, eller gør de noget skidt for dig? Udvikler de dig, eller begrænser de dig?

F.eks. Hvis du tænker at du er træt af dit job, tænker du så: “Ja, jeg søger et nyt job – jeg kan sagtens lære nye opgaver, og nye udfordringer er spændende!”
Eller tænker du: “Nyt job, nejjjj… det kan jeg nok ikke klare, jeg må nok hellere blive hvor jeg er, her kender jeg rutinerne og opgaverne.”

Har du nej-hatten på, så er det højst sandsynligt dine gamle mønstre som holder dig tilbage, af en eller anden årsag.

Det kan du lave om på!
Med NLP og Hypnoterapi, kan du få Ja-hatten på, og få meget mere positivt ud af livet.

En samtale om dine følelser

NLP- Samtaleterapi

NLP står for Neuro Lingvistisk Programming, og er en samtale teknik med hvilken man kan ændre tankegange, og lærer at se verden på en anderledes måde.

NLP som samtale værktøj får dig til at se dine problematikker med andre briller, og her igennem kan du få øjnene op for, at der kan være andre forklaringer, muligheder eller grunde til, hvorfor du oplever tingene som du gør. Når du først er blevet opmærksom på dette, kan du meget bedre se løsninger og muligheder, i stedet for begrænsninger.

For hvad går vores liv ud på ? Er det at overleve, eller at leve vores liv?
– Vi har altid et valg

En afslappende snak med din underbevidsthed

Hypnoterapi

Hypnoterapi er en meget blid og effektiv form for terapi, hvor man arbejder med underbevidstheden. I underbevidstheden ligger alle vores oplevelser gemt som følelser.
I en afslappet tilstand, som hypnose eller trance er, har du nemmere adgang til din underbevidsthed, og har herigennem mulighed for at ændre på følelsen, som ligger bag problematikken af de oplevelser som begrænser dig.

Det er ofte oplevelser vi ikke kan huske i bevidstheden, som ligger og begrænser dig.

Der er mange fordele ved hypnoterapi. Blandt andet kan denne terapiform anvendes til rigtig mange problematikker, da vores tanker og følelser styrer hinanden.
I hypnoterapien arbejder vi som sagt med underbevidstheden, som er her, vores adfærd og gamle mønstre kommer fra og påvirker os mange områder.

I sessioner med hypnoterapi, bruger jeg altid NLP samtalen først, da det er her vi finder roden til udfordringerne, og igennem hypnosen, manifesterer vi forandringen til ny og positiv tankegang og adfærd.

Lad os finde en tid

Om du har brug for forandringsterapi NLP-coaching, eller massage,
er du velkommen til at kontakte mig med henblik på en uforpligtende samtale,
hvor vi kan finde frem til det rette for dig

Forandringsterapi for dig

Hvordan foregår en session?

Når vi arbejder med forandringsterapi, starter vi med at tale om din udfordring, og det du gerne vil ændre på.
Samtalen tager som regel ca. 45 min. herefter vurderer jeg, om hypnose vil være nyttig for dig, lige der, og ellers fortsætter vi med nogle NPL teknikker, som er meget effektive til forandring.
Vælger vi hypnose, så inviterer jeg dig over i min lænestol, hvor du sidder behageligt, og her taler jeg dig ind i en afslappet og indadvendt tilstand, hvor du har nemmere ved at komme i kontakt med din underbevidsthed.
I den afslappede tilstand, kan vi kommunikere sammen, og du vil kunne huske alt hvad der foregår. I underbevidstheden ligger alle de svar, vi skal bruge, for at komme i mål med din udfordring.

Forandringsterapi for dig

Hvad kan jeg forvente efter?

Med forandringsterapi, arbejder vi med din underbevidsthed. Underbevidstheden kan skabe forandring nu og her, men den kan også arbejde videre over tid, når vi har sat en process i gang.

Meningen med NLP terapi er at sætte refleksion og tanker i gang, og se tingene fra andre vinkler. Det sætter også underbevidstheden på arbejde, og derfor kan forandring ske over tid.

Du vil måske opdage forandringen når du pludselig står i en, før vanskelig eller udfordrende situation, og opdager at du har taklet den anderledes end du plejer.
Det er meget individuelt fra person til person, og hvilke problemstillinger man arbejder med, hvornår forandringen sker.

Hvor mange sessioner skal der så til? Jeg siger altid 1 til 5 sessioner, da det er meget individuelt fra person til person.
Det afhænger af hvilken udfordring du kommer med, og hvor længe du har haft den, samt om du er klar til at arbejde med den. Måske dukker der noget andet op undervejs, som skal bearbejdes først, før den oprindelige udfordring skal ændres. Det er derfor aldrig til at sige på forhånd.